<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="http://eduspaces.net/spejderlars/weblog/rss/rssstyles.xsl"?>
<rss version='2.0'   xmlns:dc='http://purl.org/dc/elements/1.1/'>
    <channel xml:base='http://eduspaces.net/spejderlars/weblog/'>
        <title><![CDATA[Lars Clausen : Weblog]]></title>
        <description><![CDATA[The weblog for Lars Clausen, hosted on EduSpaces.]]></description>
        <generator>Elgg</generator>
        <link>http://eduspaces.net/spejderlars/weblog/</link>        
        <item>
            <title><![CDATA[Changing environments]]></title>
            <link>http://eduspaces.net/spejderlars/weblog/417892.html</link>
            <guid isPermaLink="true">http://eduspaces.net/spejderlars/weblog/417892.html</guid>
            <pubDate>Tue, 05 Aug 2008 19:03:04 GMT</pubDate>
		<dc:subject><![CDATA[backagain]]></dc:subject>
		<dc:subject><![CDATA[luhmann]]></dc:subject>
		<dc:subject><![CDATA[observation]]></dc:subject>
		<dc:subject><![CDATA[theory]]></dc:subject>
		<dc:subject><![CDATA[elite]]></dc:subject>
            <description><![CDATA[<p>Luhmann writes: &quot;Es geht nur um eine Pr&auml;zisierung&quot; (Luhmann, Niklas, Organisation und Entscheidung, Westdeutscher Verlag 2000, S. 242), which is what has been going on behind my commucative curtains lately.</p><p>The uncertainty about the future of EduSpaces added a further momentum not to use this blog as a publishing platform.</p><p>Well, this is all going to change - once again. On the scientific side, I have made great progress in unfolding a theory of elites, basing it's insights on current knowledge from as diverse fields as neuroscience, cybernetics, logic, psychology, mathematics, philosophy, biology and sociology.</p><p>We have to observe our own observations and accept the limitations of our observational abilities og cognitive capacities, wether the observer is a social or psychological observer. Elites can only emerge, if - and only if - there are societal observers willing to let elites act as such, freeing the non-elitarian observer from the burden of acting elitarian.</p><p>More to come. </p>]]></description>
        </item>
                
        <item>
            <title><![CDATA[Taking notes, storing quotes]]></title>
            <link>http://eduspaces.net/spejderlars/weblog/207072.html</link>
            <guid isPermaLink="true">http://eduspaces.net/spejderlars/weblog/207072.html</guid>
            <pubDate>Tue, 30 Oct 2007 22:54:17 GMT</pubDate>
		<dc:subject><![CDATA[citations]]></dc:subject>
		<dc:subject><![CDATA[iris]]></dc:subject>
		<dc:subject><![CDATA[irispen]]></dc:subject>
		<dc:subject><![CDATA[pen]]></dc:subject>
		<dc:subject><![CDATA[quotes]]></dc:subject>
		<dc:subject><![CDATA[I.R.I.S]]></dc:subject>
            <description><![CDATA[<p>Recently, a birtday present arrived. Since then, my world has changed! Before, I hated typing long quotes from read books down into my computer. But the Irispen changes it all. From now on, I have so many paragraphs entered, that I even might lose sight of the most relevant passages.</p><p>Not stopping reading, three books have now been IRIS-penned on both mac and Vista.</p><p><a href="http://metteoglars.pbwiki.com/Losing-Our-Minds">http://metteoglars.pbwiki.com/Losing-Our-Minds</a></p><p><a href="http://metteoglars.pbwiki.com/Begriffsgeschichten">http://metteoglars.pbwiki.com/Begriffsgeschichten</a></p><p><a href="http://metteoglars.pbwiki.com/Comparative+and+International+Research+in+Education">http://metteoglars.pbwiki.com/Comparative+and+International+Research+</a>&nbsp;</p>]]></description>
        </item>
                
        <item>
            <title><![CDATA[Styring af teorien eller teoristyring]]></title>
            <link>http://eduspaces.net/spejderlars/weblog/202337.html</link>
            <guid isPermaLink="true">http://eduspaces.net/spejderlars/weblog/202337.html</guid>
            <pubDate>Sun, 14 Oct 2007 08:29:43 GMT</pubDate>
		<dc:subject><![CDATA[luhmann]]></dc:subject>
		<dc:subject><![CDATA[videnskabshistorie]]></dc:subject>
		<dc:subject><![CDATA[udvikling]]></dc:subject>
		<dc:subject><![CDATA[treml]]></dc:subject>
		<dc:subject><![CDATA[teori]]></dc:subject>
		<dc:subject><![CDATA[koselleck]]></dc:subject>
		<dc:subject><![CDATA[humanontogenese]]></dc:subject>
		<dc:subject><![CDATA[evolution]]></dc:subject>
		<dc:subject><![CDATA[dasein]]></dc:subject>
            <description><![CDATA[<p><em>Mennesket opfindes i oplysningstiden og opfindelsen afsl&oslash;res i senmoderniteten</em>. S&aring; hurtigt kan erkendelsesteoriens bev&aelig;gelse fra Descartes til Luhmann beskrives.</p><p>I subjektets memogenese (Treml, 2004) eller semantiske udvikling (Koselleck, 2006; Foucault, etc. ) udvikles erkendelsen af, at erkendelsen er bundet af den, der erkender. Erkendelsen bliver f&aelig;stnet til mennesket, der i samme omb&aelig;ring subjektiviseres og herefter bliver armeret med den subjektive erkendelses ubrydelige panser. Descartes formulerer sin ber&oslash;mte tvivlss&aelig;tning &#39;Cogito, ergo sum&#39; (Descartes, 1644), og positionerer herefter det t&aelig;nkende subjekt som centrum. Den occidentale filosofi accepterer &#39;jeg&#39;et som apriorisk (Kant, 1787) og vender i stedet sin interesse mod jeg&#39;ets &#39;v&aelig;ren&#39; (Heidegger, 1927) og dets specielle ontiske kvaliteter, hvor jeg&#39;et er den specielle v&aelig;rensform bekendt med sin &lsquo;Sein&rsquo; konstituerer &#39;Dasein&#39;. Det fundamentale skifte i teoriudformningen, hvor subjektet fjernes som transcendent iagttager af verden og sig selv, og hvor subjektets udvikling som samspillet mellem &#39;Ich&#39; og &#39;Daseyn&#39; (Humboldt) afsl&oslash;res som erkendelsesteoretisk kontingent diktat, fremst&aring;r det paradigmatiske skift i teoriudviklingen som et skifte med vidtr&aelig;kkende f&oslash;lger for de analysestrategier og -veje(&Aring;kerstr&oslash;m-Andersen 1999), videnskabelig erkendelse kan bev&aelig;ge sig ad.<br /><br />Denne post-ontologiserende tilgang kan iagttages med med systemteoretikerens Niklas Luhmanns teoriarbejde som &lsquo;Bruchstelle&rsquo;, der gennemf&oslash;rer de allerede f&oslash;r iagttagbare &lsquo;Forboten&rsquo;, deriblandt Derrideansk dekonstruktionisme og afsl&oslash;ringen af &lsquo;differ&aacute;nce&rsquo;.<br />Luhmann skifter fra &#39;Erkenntniss&#39; til &#39;Beobachtung&#39; og skifter samtidigt fra et betydningsoverladet ord til et langt mere betydningstomt ord. Desuden skifter udskifter han det overbelastede subjekt ud med systembegrebet og abstraherer dermed fra subjektbundetheden, s&aring;vel p&aring; det semantiske niveau som p&aring; det teoritekniske. Teoriarbejdet de-ontologiseres ved som f&oslash;rste at opfylde den Ockhamske nominalismes krav om reduktion af pr&aelig;suppositioner baseret p&aring; teologiske bud eller umiddelbarhedserfaringer til fulde. I stedet funderes teorien p&aring; et differenceteoretisk grundlag, der b&aring;de er paradokst, tautologisk og autologisk (Spencer-Brown 1997, Baecker 1993).<br /><br />Men trods Luhmanns store teoretiske arbejde tr&aelig;nger sp&oslash;rgsm&aring;let sig om n&oslash;dvendighed p&aring;. Hvad vindes ved &oslash;get fokus og arbejde p&aring; teorien. Ultimativt kan problematikken stilles op mellem en Luhmannsk systemteori og dens derivater i mods&aelig;tning til den &rdquo;gammeleurop&aelig;iske&rdquo; videnskabsteoretiske semantik og sp&oslash;rge, om det er teorien, der styrer (videnskabsmandens) iagttagelser eller iagttagelserne, der styrer videnskabens teoriudforminger.<br /><br /><strong>Litteratur:</strong><br />Niklas Luhmann: Iagttagelse og Paradoks (kompendie)<br />Niklas Luhmann: Einf&uuml;hrung in die Theorie sozialer Systeme (2002)<br />Dirk Baecker: Kalk&uuml;l der Form 1993,<br />Dirk Baecker: Form und Formen der Kommunikation (2005)<br />George Spencer-Brown: Laws of Form 1997 (1969)<br />Alfred K. Treml: Evolution&auml;re P&auml;dagogik (2004)<br />Immanuel Kant: Kritik der Reinen Vernunft, Suhrkamp 1974 (1781/1787)<br />Martin Heidegger: Sein und Zeit, 1977 (1927)<br />Reinhardt Koselleck: Begriffsgeschichten, (2006)<br />Nils &Aring;kerstr&oslash;m Andersen: Diskursive Analysestrategier, 1999<br /><br /><br /><br /><br /></p>]]></description>
        </item>
                
        <item>
            <title><![CDATA[Talisker 18 y]]></title>
            <link>http://eduspaces.net/spejderlars/weblog/200340.html</link>
            <guid isPermaLink="true">http://eduspaces.net/spejderlars/weblog/200340.html</guid>
            <pubDate>Thu, 04 Oct 2007 20:25:14 GMT</pubDate>
		<dc:subject><![CDATA[Islay]]></dc:subject>
		<dc:subject><![CDATA[whiskey]]></dc:subject>
		<dc:subject><![CDATA[scotch]]></dc:subject>
		<dc:subject><![CDATA[Talisker]]></dc:subject>
            <description><![CDATA[den er r&aring;!<br /><br />Duften er som at lugte til en tidlig for&aring;rsdag efter et intenst bl&aelig;sevejr. Blomsterne dufter og luften er sp&aelig;kket med salt og r&oslash;g fra de lokale br&aelig;ndeovne.<br /><br />Den tager fat i tungen og v&aelig;lter ned ad spiser&oslash;ret, for her kommer en h&aring;rdhudet &oslash;boer, der b&aelig;rer generationers trange k&aring;r med sig.<br /><br />Smagen er ikke s&aring; t&oslash;rvet, som man efter beskrivelserne kan forvente. Den smager mere af friskt sommergr&aelig;s og kildevand fra den n&aelig;rmeste kukkende b&aelig;k.<br /><br />Kompleksiteten kan man lede forg&aelig;ves efter. Her finder man en r&aring; whiskey, der kalder en skovl for en skovl. N&aring;r man drikker den, hens&aelig;ttes ens sanser til livet p&aring; &oslash;erne, der i al sin r&aring;hed emmer af cremethed og s&oslash;dme p&aring; tungen.<br /><br />S&aring;dan er det at drikke Talisker. Hvem der g&aring;r p&aring; jagt efter diverse smagskomponenter, finder ikke s&aring; meget som andre whiskeys byder, men den k&oslash;ligt-k&aelig;rlige naturoplevelse, man f&aring;r ved drikke denne scotch, opvejer det til fulde. Man kan med rette erkl&aelig;re Talisker 18y for at v&aelig;re autentisk.<br /><br />Selv 5 - 6 minutter efter sidste slurks endeligt i maves&aelig;kken, kan jeg stadig dufte den s&oslash;de r&oslash;g i mine n&aelig;sebor og smage vanillecremen p&aring; tungen.]]></description>
        </item>
                
        <item>
            <title><![CDATA[Status og Scotch]]></title>
            <link>http://eduspaces.net/spejderlars/weblog/200339.html</link>
            <guid isPermaLink="true">http://eduspaces.net/spejderlars/weblog/200339.html</guid>
            <pubDate>Thu, 04 Oct 2007 20:23:14 GMT</pubDate>
		<dc:subject><![CDATA[Gifted education]]></dc:subject>
		<dc:subject><![CDATA[dpu]]></dc:subject>
		<dc:subject><![CDATA[status]]></dc:subject>
		<dc:subject><![CDATA[whiskey]]></dc:subject>
            <description><![CDATA[<p>Uha, s&aring; er der g&aring;et pr&aelig;cist to m&aring;neder uden opdatering. Der er da kriminelt!&nbsp; S&aring; for at opveje det, vil der snarrest dukke to yderligere indl&aelig;g op. Det ene aff&oslash;dtes af en irritation over g&aelig;steforel&aelig;serens begr&aelig;nsede kendskab til det teorigrundlag, han havde lagt til grund for sin best&aring;ede Ph.D., og som jeg efterf&oslash;lgende planl&aelig;gger at unders&oslash;ge n&aelig;rmere i forbindelse med den forest&aring;ende eksamen i faget &quot;P&aelig;dagogisk-sociologisk teorihistorie og videnskabsteori&quot;. I forl&aelig;ngelse af det andet modul om &quot;International &amp; Comparative Education&quot; interesserer det mig at udfordre den overrepr&aelig;sentation af anglofile forskere med realismen som videnskabsteoretisk alma-mater position. Her griber jeg tr&aring;den op fra juli-indl&aelig;gget og arbejder videre med udarbejdelsen af en second-order oberservation-teori om giftedness i uddannelsessystemet og verdenssamfundet.</p><p>Ikke alt er arbejde eller studieforn&oslash;jelse, s&aring; i familielivet udfolder jeg den nyeste lidenskab: udforskning af whiskey-landskabet. Uden p&aring; nogen m&aring;de at v&aelig;re ekspert eller anden kyndig person, leverer jeg en l&aelig;gmands smagsoplevelse af Talisker 18 years, der er blevet k&aring;ret til &aring;rets whiskey 2007.&nbsp;</p>]]></description>
        </item>
                
        <item>
            <title><![CDATA[Vi har mindre sex end de andre.]]></title>
            <link>http://eduspaces.net/spejderlars/weblog/188265.html</link>
            <guid isPermaLink="true">http://eduspaces.net/spejderlars/weblog/188265.html</guid>
            <pubDate>Sat, 04 Aug 2007 10:57:02 GMT</pubDate>
		<dc:subject><![CDATA[IQ]]></dc:subject>
		<dc:subject><![CDATA[intelligens]]></dc:subject>
		<dc:subject><![CDATA[sex]]></dc:subject>
            <description><![CDATA[<div>S&aring; ved vi det! Intelligente unge og voksne med en IQ p&aring; mere end 120 har v&aelig;sentligt mindre sex end deres j&aelig;vnaldrende med lavere IQ. Se blot her: <a href="http://www.welt.de/wissenschaft/article1075231/Intelligente_Jugendliche_haben_weniger_Sex.html">http://www.welt.de/wissenschaft/article1075231/Intelligent</a></div><div>Men det udelukker ikke, at intelligente har kreativ og bedre sex. Unge og voksne med mindre end en IQ p&aring; 120 kan da sagtens v&aelig;re udsat for rutinesex.</div>]]></description>
        </item>
                
        <item>
            <title><![CDATA[The American meaning of excellence]]></title>
            <link>http://eduspaces.net/spejderlars/weblog/185891.html</link>
            <guid isPermaLink="true">http://eduspaces.net/spejderlars/weblog/185891.html</guid>
            <pubDate>Thu, 02 Aug 2007 11:20:22 GMT</pubDate>
		<dc:subject><![CDATA[quote]]></dc:subject>
		<dc:subject><![CDATA[giftedness]]></dc:subject>
		<dc:subject><![CDATA[gifted]]></dc:subject>
		<dc:subject><![CDATA[excellence]]></dc:subject>
		<dc:subject><![CDATA[Cross]]></dc:subject>
		<dc:subject><![CDATA[Coleman]]></dc:subject>
            <description><![CDATA[<div>An interresting quote:</div><blockquote>&quot;The American meaning of excellence is a mixed message for gifted children. American society cannot seem to come to a consensus about the values of individual excellence and social equality ( Gardner, 1961; Tannenbaum 1998 ). The situation takes form in the way we tell gifted students to do well in intellectual pursuits, but not too well, and always be humble. The admonition to be humble applies to all pursuits, including athletics, but it seems to be especially important to cognitive pursuits. The message is relatively clear: To be socially attractive, one should be slightly above average and downplay one&#39;s accomplishments.&quot;</blockquote><div>Colemann &amp; Cross: Being gifted in School, 2. ed., Prufrock Press, Inc. 2005, page 167-168</div>]]></description>
        </item>
                
        <item>
            <title><![CDATA[Questions with missing Answers / Gifted education in Denmark]]></title>
            <link>http://eduspaces.net/spejderlars/weblog/185567.html</link>
            <guid isPermaLink="true">http://eduspaces.net/spejderlars/weblog/185567.html</guid>
            <pubDate>Tue, 31 Jul 2007 20:37:58 GMT</pubDate>
		<dc:subject><![CDATA[gifted]]></dc:subject>
		<dc:subject><![CDATA[von Foerster]]></dc:subject>
		<dc:subject><![CDATA[second order]]></dc:subject>
		<dc:subject><![CDATA[observation]]></dc:subject>
		<dc:subject><![CDATA[gifted education]]></dc:subject>
		<dc:subject><![CDATA[Luhmann]]></dc:subject>
            <description><![CDATA[<p>As announced in Danish earlier, I&#39;ve been employed at Mentiqa. It is a school with a mission to assist shortcomings in the education of &#39;gifted&#39; pupils in danish public school from K to 9th grade. Beginning in 2004, two schools have now opened doors in Copenhagen and Odense. From this summer on, it also opens a school in Hadsten near &Aring;rhus, where I from now on am employed.</p><p>Teaching is no research, as research is an activity &nbsp;residing in the societal science system, whereas teaching resides in the educational system. From this teacher-practitioner viewpoint, a lot of questions arise, both to other educators in gifted education and to scientific research.</p><p>Other teachers needs to be asked questions about &#39;best practice&#39; - or at least &#39;good practice&#39; in their respective subjects. It&#39;s a question formulated along the lines of &quot;How do you do...this or that&quot;. But those questions arise only, when students already are included into the specific organisation, the specific school. It is, to follow a von Foersterian discourse, system-internal operations oriented towards maximizing the possibility of succesive operations.</p><p>These questions point towards the beginning of inclusion and exclusion. if the criteria of inclusion is the characteristic of &nbsp;being &#39;gifted&#39;, a lot of first order observations needs to be done. When is someone entitled to enter gifted educational institutions, what makes this individual special compared to everyone else not having the characteristic gifted? From what point in the individual development is giftedness identifiable and a differentiation of different forms of giftedness are to be identified and distinguished. But again using von Foerster, the very important step is the shift to second order observation. Who is observing, characterizing, defining definitions and &#39;setting the discourse&#39;? In this second order observation, other questions arise and the answers frame the original first order answers, that were given. From this new observational point, values, observational concepts and &#39;blind spots&#39; then define, how I ( and you?) as a practitioner use the scientific knowledge stored in the massive amount of books, recordings and other products.</p><p>When the pupils are included, questions about guidance become pressing. Do they need different guidance - or the same? And if they need the same as &#39;the non-gifted&#39;, what do they need? Are the different types of giftedness in the need of different guidances? The exclusion question also needs clarification, as the inclusion-procedure defines &#39;thought-gifted&#39; becomes &#39;not-gifted-nevertheless&#39;. When does this happen, how does this change of identification happen and what procedures manage exclusion and re-integration between the not-gifted?</p><p>Can research in gifted education from US/UK/NZ/AU be of any use in gifted education in Denmark? If so, how? If not, why?&nbsp;&nbsp;</p><p>So what it comes down to is an urgent need of second order observation, which through semantic studies analyses and places &#39;giftedness&#39; as a social phenomenon in (western?) societal evolution. Such an analysis could answer the question about, what function the theme of giftedness and gifted education gives society. One possible answer, following the sociologist Niklas Luhmanns writings, is to see the emergence of giftedness as an ongoing result of societal change, where heritage becomes indifferent and possible future performances (career) of the individual becomes the crucial point. Giftedness then becomes expectation-points of society, from where to expect extraordinary performances in the future. As extraordinary performances may assist society in it&#39;s own further evolution and continuation of existence. If this is the case, identifying and taking care of potential &#39;gifted&#39; does indeed have it&#39;s function in the functional differentiated society. But focusing on some individuals is a risky endeavour, as other individuals performance can more easily be overlooked.</p><p>This sketched frame does - for me - deliver the second order oberservational point, from where research on giftedness and gifted education becomes operational (and useful). Nevertheless, I have to perform education, whatever science figures out - or not.</p><p>&nbsp;</p>]]></description>
        </item>
                
        <item>
            <title><![CDATA[What's next?]]></title>
            <link>http://eduspaces.net/spejderlars/weblog/179356.html</link>
            <guid isPermaLink="true">http://eduspaces.net/spejderlars/weblog/179356.html</guid>
            <pubDate>Mon, 25 Jun 2007 19:15:58 GMT</pubDate>
		<dc:subject><![CDATA[aarhus]]></dc:subject>
		<dc:subject><![CDATA[cvu]]></dc:subject>
		<dc:subject><![CDATA[dpu]]></dc:subject>
		<dc:subject><![CDATA[fortid]]></dc:subject>
		<dc:subject><![CDATA[iagttager]]></dc:subject>
		<dc:subject><![CDATA[job]]></dc:subject>
		<dc:subject><![CDATA[kandidat]]></dc:subject>
		<dc:subject><![CDATA[mentiqa]]></dc:subject>
		<dc:subject><![CDATA[spencer-brown]]></dc:subject>
		<dc:subject><![CDATA[studie]]></dc:subject>
		<dc:subject><![CDATA[århus]]></dc:subject>
		<dc:subject><![CDATA[fremtid]]></dc:subject>
            <description><![CDATA[<p>Fire &aring;r har det taget mig at blive f&aelig;rdig med l&aelig;rerstudiet p&aring; CVU S&oslash;nderjylland i Haderslev. Det har v&aelig;ret fire sp&aelig;ndende og l&aelig;rererige &aring;r, der i medgang og modgang har sat sine spor i mine sm&aring;, kringelkrogede tankebaner. N&aring;r noget oph&oslash;rer, starter noget nyt. Spencer-Brown skriver i sin bog &#39;Laws of Form&#39; fra 1969: &quot;Draw a Distinction, and a universe comes into being&quot;. Hvis ikke der fra iagttagerpositionen indf&oslash;res en forskel mellem f&oslash;r og efter, mellem studietid og derefter, oph&oslash;rer studietiden aldrig. Jeg som iagttager af mit eget liv f&oslash;lger Spencer-Brown og ser et univers &aring;bne sig for mig. De f&oslash;rste skridt ind i universet er allerede taget ved at have tilmeldt mig kandidatstudiet p&aring; Aarhus Universitet, School of Education i p&aelig;dagogisk sociologi. Det andet skridt er deltidsjobbet p&aring; den nystartende skole Mentiqa i &Aring;rhus, hvor elever med specielle foruds&aelig;tninger kommer til at udfordre alle mine foruds&aelig;tninger og evner. En nys overst&aring;et flytning lader de kommende &aring;r fremst&aring; som uudforsket terrain, som uudforsket univers. Men jeg ved, at universet findes, for jeg ser det fra min iagttagerposition.&nbsp;</p>]]></description>
        </item>
                
        <item>
            <title><![CDATA[Eksaminators død gør en forskel!]]></title>
            <link>http://eduspaces.net/spejderlars/weblog/177753.html</link>
            <guid isPermaLink="true">http://eduspaces.net/spejderlars/weblog/177753.html</guid>
            <pubDate>Sun, 10 Jun 2007 20:17:19 GMT</pubDate>
		<dc:subject><![CDATA[eksaminator]]></dc:subject>
		<dc:subject><![CDATA[forskel]]></dc:subject>
		<dc:subject><![CDATA[selvmord]]></dc:subject>
		<dc:subject><![CDATA[eksamen]]></dc:subject>
            <description><![CDATA[<p>For et par timer siden fors&oslash;gte jeg at fort&aelig;lle en kandidatstuderende i teoretisk matematik, SDU, om mit eksamensemne &#39;historiens tid&#39;. Efter bravt at have lyttet i omtrent 10 minutter, fik jeg eksakt f&oslash;lgende kommentar:<br /><cite>pr&oslash;v at undg&aring; at han[Anders] drukner sig i Haderslev Dam f&oslash;r han har givet karakter, jeg g&aelig;tter p&aring; at procedurerne for eksaminators d&oslash;d under eksamen er komplicerede, og at ingen kan huske dem p&aring; st&aring;ende fod&#39;</cite></p><p>D&oslash;den g&oslash;r en forskel, for ville den ikke indtr&aelig;ffe og eksaminator ikke pr&oslash;ve at beg&aring; selvmord, vil eksamen kunne gennemf&oslash;res ogs&aring; for de efterf&oslash;lgende studerende i eksamensr&aelig;kkef&oslash;lgen. For administrationen m&aring; eksaminators d&oslash;d ogs&aring; v&aelig;re en skels&aelig;ttende forskel, for procedurerne for eksaminators d&oslash;d volder givetvis mange kvaler og ekstratimer i en allerede travl og forhastet periode ved dem. Slutteligt g&oslash;r d&oslash;den ogs&aring; en forskel for familie og venner, men den er af personlig karakter - vi studerende vil blot have en faglig-didaktisk karakter, s&aring; vi kan forts&aelig;tte uforstyrret gennem uddannelsessystemets kringelkroge.</p><p>S&aring; k&aelig;re Hr. eksaminator - lad nu v&aelig;re med at g&oslash;re dumme ting, det g&oslash;r faktisk en forskel for os, der bliver tilbage!&nbsp;</p>]]></description>
        </item>
        
    </channel>
</rss>