Log on:
Powered by Elgg

Lars Clausen :: Blog :: Talisker 18 y

October 04, 2007

den er rå!

Duften er som at lugte til en tidlig forårsdag efter et intenst blæsevejr. Blomsterne dufter og luften er spækket med salt og røg fra de lokale brændeovne.

Den tager fat i tungen og vælter ned ad spiserøret, for her kommer en hårdhudet øboer, der bærer generationers trange kår med sig.

Smagen er ikke så tørvet, som man efter beskrivelserne kan forvente. Den smager mere af friskt sommergræs og kildevand fra den nærmeste kukkende bæk.

Kompleksiteten kan man lede forgæves efter. Her finder man en rå whiskey, der kalder en skovl for en skovl. Når man drikker den, hensættes ens sanser til livet på øerne, der i al sin råhed emmer af cremethed og sødme på tungen.

Sådan er det at drikke Talisker. Hvem der går på jagt efter diverse smagskomponenter, finder ikke så meget som andre whiskeys byder, men den køligt-kærlige naturoplevelse, man får ved drikke denne scotch, opvejer det til fulde. Man kan med rette erklære Talisker 18y for at være autentisk.

Selv 5 - 6 minutter efter sidste slurks endeligt i mavesækken, kan jeg stadig dufte den søde røg i mine næsebor og smage vanillecremen på tungen.

Keywords: Islay, scotch, Talisker, whiskey

Posted by Lars Clausen

You must be logged in to post a comment.