Log on:
Powered by Elgg

nabosprog :: Blog :: Archives

November 2005

November 06, 2005

Dansk er et sprog som har udviklet sig meget forskelligt på skrift og på tale. Derfor er det ikke så nemt at lære, heller ikke for dansktalende børn. Det vi siger mundtligt, ser meget anderledes ud i skriftlig form. Og nogen af de sproglyde, dansk indeholder, kan være ret svære at udtale. Danskere elsker at få udlændinge til at prøve at sige Rødgrød med fløde (a popular summer dessert of berries with cream).

For mig, som er født og opvokset i Danmark, kan det være vanskeligt overhovedet at forestille mig, hvordan sproget må lyde for en udlænding!

Hvilke sproglige problemer oplever I som udlændinge i Danmark?

Posted by nabosprog - Sus Nyrop | 3 comment(s)

November 07, 2005

Kære danskhold fra Kalø sproghøjskole,

det var en stor fornøjelse at snakke med jer allesammen idag. Jeg kunne mærke, at I var meget interesserede i artiklen, som vi havde valgt at have som fælles emne. Og jeg håber ikke, at jeg kom til at tale alt for hurtigt; sjusket udtale på dansk kan jo være svært at forstå for udlændinge.

Jeg kunne tydeligt høre, at I er blevet vant til at samtale på dansk mens I er på Kalø - og det er jo også meningen.

Det allersjoveste var nu, at I gerne ville synge for mig, helt improviseret. Jeg holder selv meget af Benny Andersens herlige og enkle morgensang, som vi fik hele to vers af!

Se hvilken morgenstund,solen er rød og rund!
Nina er gået i bad, og jeg spiser ostemad!
Livet er ikke det værste, man har - og om lidt er kaffen klar!

Posted by nabosprog - Sus Nyrop | 0 comment(s)