Glædelig Jul og Godt Nytår.

Jeg har forsøgt mig lidt med en konklusion, men den er muligvis ikke helt fyldesgørende.

Lad os bruge dokumentet som udgangspunkt for vores Skype snak i morgen. Hvis vi går det igennem side for side og jeg f.eks. retter til i word på min skærm undervejs, burde vi være færdige, når mødet er slut og kan så holde en velfortjent juleferie.

NB: Håber du fik købt nogle gode julegaver, Henrik.

Elgg evaluering - samlet version 2 [application/msword]

Ja, det er lidt hektisk med både opgaveskrivning og julegaveindkøb. Men nu får begge dele snart en ende ;-)

Jeg har lagt en fil i vores file storage med et lettere revideret kapitel 1, et nyt kapitel 2, småændringer i kapitel 4 og endnu ingen ændringer i kapitel 7 - jeg venter til, jeg kan se det hele i sammenhæng. Desuden lidt input til konklusionen.

Det nye kapitel 2 indeholder en noget detaljeret beskrivelse af Elgg. Formodentligt ideelt til begyndere, men muligvis for lang - modtager meget gerne feedback og evt. ændringsforslag.

Vi snakkes på torsdag.Kapitel 1, 2, 4, 7 + konkl. [application/msword]

De enkelte kapitler er delt ud til revision som følger:

1. Introduktion: Inger-Marie
2. Vu over Elgg.net: Inger-Marie
3. Læringsteori: Filip
4. Ingen ændringer
5. Funktioner: Filip
6. Fagligt indhold: Henrik
7. Relationer: Inger-Marie
8. Brugervenlighed, fleksibilitet, navigation og struktur: Henrik
9. Konklusion: Alle samler et par punkter fra "egne" kapitler, som anført ovenfor

De reviderede kapitler lægges som Word dokumenter i vores community File Storage senest onsdag d. 20. december kl. 20.00.

Inger-Marie samler kapitlerne til et fælles dokument, som gennemgås på et nyt Skypemøde torsdag d. 21. december 2006 kl. 20.30.

Eftersom det er sidste eksamensdag i morgen og alt er klappet og klart, har jeg fået et sandt overskud af energi. Jeg har sammenskrevet vores 3 dele og moret mig med at lave forside osv. i Photoshop. I kan se resultatet i File Storage - klik i menuen til højre - se i mappen ICT Tools. Måske kan vi bruge denne sammenskrivning som diskussionsoplæg på Skypemødet i morgen. Der er nok noget arbejde tilbage med teksten. Desuden ville det være fint at tænke dine betragtninger som rejsende i elgg ind, Filip. Men det vil jeg lade vente til i morgen.

Det kunne også være en ide ret tidligt i dokumentet at hente et par screendumps ind fra elgg.net og derudfra beskrive de forskellige funktioner. Det vil gøre det mere håndgribeligt.

Vi snakkes ved.

Mvh

Inger-Marie

Hvilken læringsteori ligger bag systemet?

Vi forsøger her at fremanalysere det eller de læringsteoretiske syn, der er indbygget i systemet.

Dette foretages ud fra en analyse af de læringsmuligheder systemet frembyder. Inspirationen er hentet hos Dalsgaard (2004), hvis ærinde imidlertid er et lidt andet. Her skitseres en systematik for en pædagogisk vurdering af e-læringssystemer, hvor det læringsteoretiske element er et blandt flere.

Dalsgaards udgangspunkt for at vurdere e-læringssystemer pædagogisk er en sammentænkning af fire variable, hvis indbyrdes sammenhæng består i, at de både er med til at bestemme og selv bestemmes af relationerne mellem disse variable. De fire variable er: læringsteori - undervisningsform - aktiviteter - funktioner.

Læringsteorien angiver rammerne for undervisningsformerne, altså hvilke former en bestemt læringsteori praktisk kan videreføres i. Undervisningsformen får sine rammer gennem de aktiviteter, de forskellige funktioner åbner op for - f.eks. individuelt eller gruppearbejde, struktureret eller fleksibelt forløb osv.

Denne overordnede sammenhæng kan så udmøntes i en række mere operationelle spørgsmål, der kan specificeres til kriterier for hver af variablene

1. Aktivitet: hvilken aktivitet støtter funktionen?
2. Undervisningsform: hvilken type forløb støtter aktiviteten? Hvilken organisering af det faglige indhold? Hvilke relationer mellem underviser og studerende støtter aktiviteten?
3. Læringsteori: Hvilken opfattelse af mennesket, af verden og af viden støtter undervisningsformen?

(Dalsgaard 2004, ss. 1-4)

Som tidligere drøftet, støtter ELLG i høj grad etablering af sociale relationer i læring og vidensbaserede netværk. To faciliteter, der hænger tæt sammen, er her centrale: muligheden for at hæfte keywords/tags på medierede ressourcer og personer (”likes”, ”dislikes” og ”interests”, hvorigennem de bliver søgbare. Og muligheden for at etablere virtuelle netværk i form af ”friends” og ”communities”. Indlæg til blogs bliver således synlige her.

Dette betyder, at ELLG i undervisningsmæssige sammenhænge kan udnyttes således, at studerende blot skal udfylde deres profiler og så ellers gå i gang med at skrive til deres egen blog. Herefter kan de gennem keywords finde andre med samme interesser, dele ressourcer i ”file repository” osv.  (Campbell, Ammann, Dieu 2005, ss. 6-7).

Der er således tydelige mindelser om socialkonstruktivistisk læringsteori i ELLG. Centreringen omkring personlige interesser, vægten på sociale relationer og vidensdeling peger alle i denne retning: ”New learners need not feel they are alone and slowly this process will build up a trusted system, a network of knowledge transfer, benefiting all.” (Tosh, Werdmuller, 2004, s. 3)

Viden er tæt forbundet med handling - her i form af indgåen i og etablering af sociale relationer - og handlen er lig sam-handlen, social interaktion eller social tilstedeværelse: ”the ability of learners to project themselves socially and affectively into a community of enquiry” (Anderson 2005, s. 2). Fundamentet er den enkelte studerende, ikke læreren og ikke undervisningsprogrammet. Viden bliver dermed et socialt, kollaborativt projekt. Og den studerende er sat som socialt handlende autonomt subjekt. Det viser sig systemmæssigt i følgende muligheder, som der kan vælges frit imellem:

• Fuld deltagerkontrol af adgangen til blogs
• Friheden i valg af ”community” og ”friends”
• Friheden i valg af keywords

 Det kan også udtrykkes således, at det fortællende og det forhandlende er de helt centrale elementer i læringen. Viden er i bund og grund en social konstruktion.

Metaforen for ELLG, ”learning landscape”, hvori den studerende frit vandrer rundt og plukker lidt viden hist og lidt information her og efterfølgende deler ud af det til meningsfæller, som så gør gengæld,  er altså ikke helt ved siden af. Sat lidt på spidsen:  ELGG er umiddelbart mere et program for virtuelt samarbejde og socialisering end et program for læring. Det udelukker ikke, at det kan anvendes til læring, men betoner blot det begrænsede spektrum af undervisningsaktiviteter, det kan anvendes til.

Campbell, A., Ammann, R. & Dieu, B. (2005). Elgg – a personal learning landscape i TESL – EJ Teaching English as a second or foreign language. Volume 9, no. 2. Download fra http://writing.berkeley.edu/TESL-EJ/ej34/m1.pdf  12. december 2006. 

Dalsgaard, C. (2004) Flexnet pædagogiske vurderingskriterier. it-vest. Download fra http://www.learningnet.dk/fileadmin/filer/artikler/Paedvurdkrit.pdf  2. dec. 2006.

Tosh, D., Werdmuller, B. (2004). Creation of a learning landscape: weblogging and social networking in the context of e-portfolios. Download fra http://elgg.net/bwerdmuller/files/61/179/Learning_landscape.pdf  12. december 2006.

Hvert community har sin egen blog, hvor medlemmerne kan kommunikere. Fra community’et kan der også være adgang til de enkelte medlemmers blog. Adgangen hertil er kontrolleret, dvs. besluttes af det enkelte medlem på niveauerne public - logged in users - private - community. Hvert indlæg i en blog kan forsynes med emneord (keywords eller tags), som ligeledes er søgbare. Blogs kan kommenteres. Tilsyneladende er det ikke muligt at sortere i kommentarer til ens egne blogindlæg, dvs. man kan ikke organisere sine egne tråde i en diskussion. Dog kan man generere noget lignende, hvis der keywords bruges konsekvent.

Hvilke funktioner tilbyder systemet og hvilke aktiviteter kan følgelig tilrettelægges for de studerende (Dalsgaard 2004 + egne tilføjelser)?  

 Elgg er ikke velegnet til opgaveaflevering. En mulighed kunne være at oprette hver sin mappe til hver opgave og lade eleverne aflevere her. Det giver dog det problem at alle kan se alles opgaver. Alle kan også rette i alle dokumenter og uploade dem igen.  Mange til en kommunikation er svag. I undervisningssammenhænge, hvor en mere traditionel lærerstyret læreproces ønskes, er systemet ikke velegnet. Til gengæld er det godt til mere konstruktivistiske læringsmetoder. Der er ingen mulighed for synkron kommunikation, hverken chat eller tale. Der savnes ligeledes et diskussionsforum. Bloggen kan anvendes, men giver ikke mulighed for overblik over mange diskussionstråde. Blogs er til gengæld godt understøttet, både den personlige og communitiets. Det er enkelt både at oprette og offentliggøre blogs. RSS, tags og links understøttes glimrende.

Systemet mangler en mulighed for at oprette en fælles kalender. Det er dog let at oprette den et andet sted (fx hos Google) og herefter linke til den fra Elgg.

Savner også en opslagstavle, et fast sted hvor man altid lige kigger når man træder ind i det fælles arbejdsrum.

Elgg er godt til praksisfællesskaber. En til en kommunikation savnes. Det er ikke muligt at sende E mails til andre Elgg brugere og man kan ikke sende asynkrone beskeder til en bestemt Elgg user. Fint til at opbygge E-portfolio.

 Portfolio ideen er jo netop læring for livet, så en portfolio som ikke er tilknyttet en bestemt uddannelsesinstitution, ville nemmere give brugeren fornemmelse af ejerskab og øget motivation til fortsat at opdatere den.

This is a problem: if the e-portfolio is a course requirement and the motivation for

use is because it is mandatory, how do you maintain learner motivation once the course

Introduction
Elgg.net er Open Source og kan kategoriseres som social software. Det beskrives som ”A Web publishing application combining the elements of weblogging, e-portfolios, and social networking designed to promote learning through sharing of knowledge, conversation, and reflection in a social/academic setting” (Campbell, Ammann & Dieu 2005).

Det kan anvendes i læringssammenhænge, dvs. som educational social software, som Anderson definerer således: ”..networked tools that support and encourage individuals to learn together while retaining individual control over their time, space, presence, activity, identity and relationship” (Anderson 2005, p. 4).

Elgg.net er baseret på “the semantic web”.

Ophavsmændene til elgg.net betegner systemet som “a personal learning landscape”. Kombinationen mellem det akademiske og det sociale, viden og netværk ses som engagerende elementer, der fremmer læring på højt niveau (Tosh og Werdmuller 2004, side 7).

Man kan lade sig registrere som bruger på elgg.net og arbejde i det helt åbne miljø med brugere verden rundt og utallige communities. Der er dog også mulighed for at køre sit eget elgg site (enten hosted hos elgg.net eller på egen server), der kan tilpasses en bestemt institution med et begrænset antal brugere (Campbell, Ammann & Dieu 2005).

Det skal virke
Umiddelbart virker systemet meget pålideligt. Dog har jeg oplevet problemer med at kopiere større tekstmængder ind i tekst-editoren. Systemet bliver meget langsomt og en del af formateringen forsvinder.

Hvilken lærings-/undervisningsform støtter systemet (Dalsgaard 2004, side 15)?
Via de tilbudte networking og vidensdelings-funktioner baseret på ”the semantic web” støtter elgg.net i høj grad selvstændige, sociale og fleksible lærings- og undervisningsformer. Det er yderst vigtigt, at deltagerne kan arbejde selvstændigt og er selv-motiverede, da en vis udfarende kraft og stort engagement er nødvendigt for at få optimalt udbytte af social software som elgg.net.  ”…the ability of learners to project themselves socially and affectively into a community of inquiry” (Rourke, Anderson, Archer & Garrison 1999) er af altoverskyggende betydning.

Deltagerne skal være i stand til at definere egen profil ud fra interesseområder, samt at opsøge personer og lokalisere materialer, der kan tilbyde viden om det stofområde, der arbejdes med. Derfor er elgg.net også velegnet til formelt og uformelt samarbejde i grupper. Dog vil det være en fordel at understøtte det mere formelle gruppesamarbejde ved at anvende rolletildeling som scriptingmetode samt ved at scripte processen, idet selve systemet er meget enkelt opbygget, dog med begrænset funktionalitet.

Elgg.net vil være et godt fundament for netbaseret læring, hvor deltagerne kan betegnes som ”digital natives” med networking, multi-tasking osv. i fokus (Prensky 2001).

Hvilket fagligt indhold støtter systemet, at de studerende arbejder med (Dalsgaard 2004, side 15)?
Elgg.net vil være særdeles velegnet til projektforløb, hvor deltagerne selv definerer den problemstilling, de ønsker at arbejde med. Systemet med dets individuelle brugere og de oprettede communities udgør en bred og alsidig informationskilde, der vil være til stor hjælp og inspiration i projektforløbet. Man kan forestille sig, at forskellige communities og brugere kan bidrage med forskellige perspektiver på den valgte problemstilling, således at der er mulighed for at behandle problemet fra flere vinkler. Dvs. at elgg.net muliggør ”perspective-making” og ”perspective-taking” (Stahl 2006). Dette vil igen understøtte videnskonstruktion på højt niveau.

Elgg.net kan også anvendes til mere afgrænsede problembaserede opgaver, hvor deltagerne igen får mulighed for at se på opgaven fra flere forskellige vinkler.

Systemet er derimod ikke velegnet til arbejdet med mindre, afgrænsede og fastlagte enheder i forhold til pensum og en faglig systematik. Elgg.net er ikke som system overskueligt, veltilrettelagt og transparent. Tværtimod er det et væld, ja et mylder af informationer, holdninger og meninger, der kan hjælpe deltagerne til kreativ udforskning af problemer og give inspiration til alsidige svar og løsninger. Dog er der mulighed for at linke til læringsobjekter (Campbell, Ammann & Dieu 2005, side 3).

Hvilke relationer støtter systemet (Dalsgaard 2004, side 15-16)?
Elgg.net er relationer og støtter derfor relationer på kryds og tværs af både formel og især uformel karakter. Der kan skabes relationer til eksperter eller novicer; til brugere, der har samme eller et andet perspektiv på den valgte problemstilling. Via søgninger kan man finde frem til interessante personligheder, som man derefter kan føje til sin liste over venner.

Der er lagt op til en høj grad af deltagerstyring, idet den enkelte deltager selv definerer sin profil, sine tags og eftersom ”The application promotes learner-centered expression through ‘personal web publishing’, while faciliting the formation of peer-to-peer (P2P) learning communities in which knowledge sharing, conversation, and reflection can take place” (Campbell, Ammann & Dieu 2005).

Som deltager kan man fremsøge og anmode om at blive optaget i interessante communities. Der er også mulighed for at skabe egne lærings- eller sociale communities, hvilket kan understøtte novicer og skabe tryghed og sikkerhed i læringsmiljøet. Som Tosh og Werdmuller udtrykker det: ”Strength of community belonging and the ability to share problems, experiences, resources etc with other learners could harbour a sense of confidence. New learners need not feel they are alone and slowly this process will build up a trusted system, a network of knowledge transfer, benefiting all” (Tosh og Werdmuller 2004, side 3).

Man skaber selv sine relationer. Der er med andre ord ”that freedom of relationship, where learners are allowed to engage in the type of learning relationship with other learners that best fits their individual social needs and capacities” (Anderson 2005, p. 3).

Standarden er, at alt er tilgængeligt for brugere, som er logget på elgg.net. Dog kan adgangen begrænses til visse community members eller grupper af deltagere. Dvs. at man kan skabe communities, der består af et hold med deltagere samt underviser(e). Dette kan igen give mulighed for vejledning og koordinering mellem deltagerne og mellem underviser og deltagere.

Konkluderende kan det siges, at elgg.net støtter et ”bottom up approach”, som muliggør ”learner-centered activity in a learner-defined structure, as users have ownership over their work and choice over the social process in which they engage (Campbell, Ammann & Dieu 2005).

Fleksibilitet
Systemet består af en række basisfunktioner, der er tilgængelige for alle brugere. Der er ikke mulighed for at vælge til eller fra. Dog er det den enkelte bruger selv, der definerer og tilpasser disse funktioner, således at de afspejler interesser, ambitioner osv. ”Semantic web”.

Navigation og struktur
Elgg.net virker forvirrende for de, der ikke kender social software. Den udprægede netværksopbygning giver adgang til mange forskellige sider, personlige blogs, community blogs, profilformularer/e-portfolio osv. Når du logger på og kommer ind på din startside, føler du dig som edderkoppen, der sidder i midten af sit spind. Dog er det et uoverskueligt spind med mange knudepunkter.

Funktionsmenuer er arrangeret horisontalt. Vertikalt har du adgang til blogs, arkiv osv. Der er et fravær af hierarkier, over- og underniveauer. Snarere skelnes der mellem personlig profil og community profil. Hvor er jeg mig selv – har mit eget perspektiv? Hvor træder jeg over i et community perspektiv? Hvad vil jeg offentliggøre, hvad vil jeg holde for mig selv eller kun gøre synligt for en begrænset gruppe? De, der er vant til at arbejde i f.eks. Blackboard, vil føle sig på gyngende og meget kaotisk grund.

Dog er der en enkelt niveaudeling mellem indlæg (entry) og kommentarer (comments) i personlige og community blogs. Indlæggene er placeret på niveau 1 og er umiddelbart synlige, når der klikkes ind på en blog. Kommentarerne derimod er gemt på niveau 2, hvor man må klikke hen, hvis man ønsker at læse dem. Dvs. at fokus ligger på egenproduktion og mere eller mindre uafhængige indlæg, medens kommentarer er noget sekundært.

Litteratur:
Anderson, Terry (2005). Distance learning - Social software's killer ap?. Proceedings fra ODLAA-konferencen. Hentet fra http://www.unisa.edu.au/odlaaconference/PPDF2s/13%20odlaa%20-%20Anderson.pdf d. 20. november 2006.

Campbell, A., Ammann, R. & Dieu, B. (2005). Elgg – a personal learning landscape i TESL – EJ Teaching English as a second or foreign language. Volume 9, no. 2. Hentet fra http://writing.berkeley.edu/TESL-EJ/ej34/m1.pdf den 11. december 2006.

Dalsgaard, Christian (2004) Flexnet pædagogiske vurderingskriterier. it-vest. Hentet fra http://www.learningnet.dk/fileadmin/filer/artikler/Paedvurdkrit.pdf den 25. november 2006.

Molich, Rolf (2003): Brugervenligt webdesign, 2. udgave. Ingeniøren|bøger. København. Prensky, Marc (2001). Digital Natives, Digtial Immigrants. Hentet fra http://www.marcprensky.com/writing/default.asp den 22. november 2006.

Rourke, L., Anderson, T., Archer, W. & Garrison, D.R. (1999). Assessing social presence in asynchronous, text-based computer conferences. Journal of Distance Education, 14 (3), pp. 51-70.

Stahl, Gerry (2006). Group Cognition – Computer Support for Building Collaborative Knowledge. MIT Press

Tosh, D., and Werdmuller, B. (2004). Creation of a learning landscape: weblogging and social networking in the context of e-portfolios. Hentet fra http://elgg.net/bwerdmuller/files/61/179/Learning_landscape.pdf den 11. december 2006. 

Hvilken læringsteori ligger bag systemet (Dalsgaard 2004)? Filip
Kognitivisme, radikal konstruktivisme eller social konstruktivisme?

Aktiviteter: Individuel opgaveløsning, aflevering af opgaver, vejledning, gruppearbejde, samarbejde osv.

Herunder kommunikationsformer:
Envejskommunikation..............................Tovejs/dialog
Mundtlig, skriftlig, grafik, video, synkron, asynkron osv.

Hvilke relationer støtter systemet (Dalsgaard 2004)? Inger-Marie
Formidling/træning (styring hos fag/underviser, fra underviser til studerende)
Vejledning-koordinering (styring hos studerende/underviser, mellem studerende og underviser)
Koordinering-vejledning (styring hos studerende, fra studerende til studerende)

Navigation og struktur - Alle
Flad struktur - få klik
Eller hierarkisk med mange klik

Træstruktur, lineært, netværksopbygning eller? Dvs. må du følge menuerne slavisk/lineært eller kan du springe frem og tilbage mellem niveauerne?

Litteratur:
Dalsgaard, Christian (2004) Flexnet pædagogiske vurderingskriterier. it-vest. Hentet fra http://www.learningnet.dk/fileadmin/filer/artikler/Paedvurdkrit.pdf den 25. november 2006
Molich, Rolf (2003): Brugervenligt webdesign, 2. udgave. Ingeniøren|bøger. København.